lørdag den 31. august 2013

Bryllup

Der er bryllup i vænget, og jeg blev udpeget til at lave kortet som skal vedlægges fællesgaven fra naboerne


Jeg har netop investeret i en ny embossingfolder "Tied Together" - hvilket jo er meget sigende for selve begivenheden :)

Derudover blot en smule blonde, lidt bånd og så en Spellbinder-die med tekst på fra computeren.

Nu må du ha' en dejlig weekend - og mange tak for dit besøg.

fredag den 30. august 2013

Tillykke til min mor ...

Ja her er så hvad jeg selv fik lavet og givet min mor i onsdags


Skønt pragtfuldt papir fra MME som jeg nok aldrig bliver træt af


Og det gør jeg nok heller ikke af TH-ginen :)


Hvis nogen skulle få lyst at lave kortet er det ganske enkelt 2 stykker karton:
1) 8" x 5" - scoret v/5½"
2) 11" x 5" - scoret v/5½" og 9 3/4"
Jeg puncher først når de 2 stykker er sat sammen, igennem begge lag på én gang, så jeg véd de bliver 100% nøjagtigt ud for hinanden. Størrelsen på denne punch er 2".


Jeg håber det fremgår af de sidste 2 billeder hvordan de så er sat sammen :)
God fornøjelse!

Tak for dit besøg, og rigtig god weekend.

onsdag den 28. august 2013

Upcoming Scrapper - part 2

Her er så fortsættelsen på forrige indlæg ...

Nicoline er 9 år, og skal absolut ingen hjælp have til noget som helst! Basta!

Hun har lavet nedenstående kort til sin farmor (min mor) som fylder 66 idag.


Jow-jow ... stolte var de skam begge, da de drog af med deres flotte kort. Ligeså vigtigt som kortet, er det også for dem begge, at få skrevet teksten på computer og printet ud, og sat i, så de går skam helhjertet ind for det.

Jeg synes det er så hyggeligt at de har interessen, og jo ældre de bliver jo sjovere er det at scrappe med dem.

Må se, om jeg imorgen får blogget mit eget kort til min mor ;)
Tak for dit besøg, og godnat herfra!

søndag den 25. august 2013

Upcoming scrapper

Har haft besøg af nevø og niece fra lørdag til søndag ... og som altid ville de gerne scrappe på et tidspunkt (man har vel "opdraget" og præget dem i den rigtige retning) ... ;)

Noah (8 år) ville gerne lave et kort til en fødselar som hele familien skal fejre med fest på lørdag, så han kreerede dette kort


ALT - som i 100% det hele - er Noahs egen idé!
"Faster jeg vil gerne lave det gammeldags så det ser slidt ud!"
"Faster jeg tænker det vil være flot med stjerner - kan vi lave nogen?"
"Faster kan vi også køre på maskinen og lave en bil med buler?" (Oversat: Buler = den effekt den efterfølgende embossing på bigshotten kan give)
osv. osv. osv. ...


Nicoline har også været kreativ, men resultatet af hendes anstrengelser må vente med at blive offentliggjort!

Tak for jeres besøg, og ha' en dejlig søndag.

mandag den 19. august 2013

Hjertelig tillykke

Her har jeg brugt en del dies, bla. mit nye hønsenet - det er altså fedt :)


En kageserviet, en lille blomst og et billede fra nettet, så er den i hus!

Mange tak for dit besøg og ha' en dejlig uge.

søndag den 18. august 2013

Stadig nye dies ...

Jeg googlede min nye die og fandt skitsen til dette kort.
Og så fik jeg også brugt en af mine embossingfoldere som jeg faktisk ikke er ret god til at huske at bruge.


Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig søndag.

torsdag den 15. august 2013

Nye dies :) :) :)

I lørdags til åbningen af Anjas nye butikslokale, gjorde jeg et par investeringer i nye dies. Jeg er VILD med blomsterne "Prim Poppy" fra Memorybox :) Hønsenettet er også nyt og fra Die-namics, og skal helt sikkert også nok blive flittigt brugt


Og så er en gammel die kommet i brug igen som ramme om hønsenettet ... man kan jo godt kombinere :) Og en lille sommerfugl fra en MS-punch, der kan fremhæve sommerfuglemotiverne fra papiret

Mange tak for dit besøg :)

tirsdag den 13. august 2013

Be yourself...

En tur på nettet inspirerede mig til dette kort


Jeg har stadig fat i gammelt G45-papir som I kan se ;)


Ellers bare en spellbinderdie, så der er ikke brugt de store ressourcer her

Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig aften!

søndag den 11. august 2013

Tillykke

Der er ikke så meget at sige om dette kort, udover at det er nogle skønne farver, og en flot die ... synes jeg!


Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig solskinssøndag.

lørdag den 10. august 2013

Bryllup

SÅ kan man pynte lidt mere, end på herrekort, når det er til en så skøn og romantisk begivenhed :) Det var på bestilling, og efterspurgt i specifik størrelse på A5-fomat, så det er jo rimeligt stort. I hvert fald ift. hvad jeg plejer ...


Det er nogle lidt atypiske farver for mit vedkommende til bryllupstema. Nogle skønne dies gør jo en rigtig stor del af arbejdet :)

Og så har jeg været til åbningsreception hos Picturing The World i Vissenbjerg ... SKØØØØN butik! Tillykke med dén, Anja!

Ellers må du ha' en dejlig weekend, og tak for dit besøg.

fredag den 9. august 2013

Endnu et herrekort ... og lidt tyvekoster ...!

Denne gang et kort med en gammel bil ...

Og så har min mand engang været ivrig frimærkesamler, men interessen/tiden er ikke lige til det mere, så nogle af de (vildt mange!!!!) kasser han har med frimærker der ikke er gjort noget ved, har jeg været på rov i, og hugget af, efter devisen: Det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse!


Jeg HAR bekendt min synd, og fået lov i fremtiden ... ;)

Nå - men derudover er der blot brugt noget gammelt G45-papir og et cut-ark derfra, samt en TH-die med tandhjul.

Rigtig god weekend, og tak fordi du stoppede op her på min blog :)

tirsdag den 6. august 2013

Herrekort

Herrekort skal jo ikke være så "fimsede" ... Jeg synes godt det kan være svært at lave dem specifikke, men så må man lave dem neutrale ;)


Et TH-ur og tags - det er jo altid anvendeligt


Og lystfiskeren er måske nok rimelig specifik alligevel ;)

Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig aften

fredag den 2. august 2013

Hjemme igen

Hej, og velkommen til min blog, nu hvor jeg er hjemme igen fra en skøn, skøn, ferie i Italien og Frankrig!

Har lige et enkelt kort med et dejligt stempel med cyklister:


Der er ikke så mange finesser, blot lidt flot papir i skønne farver


Spellbinder og en stor sløjfe + et par perler + selve stemplet


Håber I nyder sommeren og varmen :)