lørdag den 25. januar 2014

Svigermors fødselsdag

Så fik vi fejret min svigermor, og jeg kan blogge mit kort til hende


Så på en blog, at der var brugt en ramme - det inspirerede mig til at bruge min gitter-die bag rammen.


Ny blomsterdie-sæt, blade og små MS-sommerfugle. En stor MS-sommerfugl fyldt med stickles.


Nu glæder jeg mig til at bruge søndagen til at få installeret min nye iMac-computer :)
Mange tak for dit besøg!

torsdag den 23. januar 2014

Små kort

Sønnen min skal bruge et lille tillykke-kort. Her er et af slagsen på blot 7x10 cm. Synes ikke altid de behøver være 10x15 eller 15x15. Og når jeg så laver de små kort, passer det med at jeg får 4 af et A4-ark i stedet for bare 2, så jeg laver lige et par der er ens nu jeg er i gang - så er der altid et lille kort, hvis nu ... Ellers er jeg nemlig ikke så god til at lave på forskud - synes jeg skal være inspireret af, hvem modtageren er.


Jeg har brugt embossingfolder, valmuedie fra MemoryBox, printet tekst ud på en lille tag-die. En lille bitte strimmel bånd og 2 bling-sten. That's it!

Og så har min svigermor fødselsdag idag, men jeg må hellere vente med at poste mit kort til hende, indtil vi har fejret hende på lørdag ;)

Og så må du have en skøn aften ... og glædes over det snart er weekend :)

søndag den 19. januar 2014

Nicoline 10 år

Så blev den sødeste Nicoline 10 år - min lille niece!
Der var stor fest fredag aften, som hun nærmest var ved at gå til i spænding over.
Hun er en meget kreativ sjæl, og hendes store passion er bagning ... primært cupcakes/muffins.
Derfor var alt muligt tilbehør til dette også noget som fyldte en del på hendes ønskeseddel - og naturligvis blev en masse af det opfyldt ;)


Lyset snyder lidt på billedet af kortet jeg har lavet til hende, det er noget mørkere IRL, men idéerne fremgår jo tydeligt nok af den grund. Der er brugt en del forskellige dies. Valmue og sommerfugl fra MemoryBox, blade under blomsterne fra IO, en die med tekst fra Xcut, seambinding-bånd og så et billede fra nettet. Papir fra MME.

Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig søndag.

mandag den 13. januar 2014

Rester...

Jeg er ikke så god til at få brugt mine rester, men jeg har sååååå mange, fordi jeg gemmer ALT!

Her var resterne ikke engang så store, at jeg kunne lave 2 lige store kort ;)



En brad, tekst på en banner-die, og stickles i midten af blomsten! Simpelt og enkelt.

Jeg fandt denne model på nettet for meget længe siden, og nu skulle det prøves, for det egner sig fantastisk til at få brugt alle sine rester. Tror måske lige jeg laver 500 mere af slagsen ;)
Tak til hvem det nu end var, som havde vist det i sin tid - det husker jeg ikke længere.
Det kunstige aftenlys driller en smule, men sådan må det så være ...

Mange tak for dit besøg - jeg håber din nye uge er startet dejligt!

søndag den 12. januar 2014

You are special...

Endnu et kort med min nye julegave - denne gang har jeg bare ikke sat nogen baggrund fast i rammen


Papiret er fra en blok fra Panduro, bånd fra Tiger, og så en lille fugl

Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig søndag

fredag den 10. januar 2014

hello ...

Så blev det endelig fredag... ikke fordi tiden går langsomt, men fordi jeg VIRKELIG trænger til weekend!
Jobbet trækker tænder det næste lange stykke tid, indtil det nye lønsystem er implementeret og årsregnskabet er på plads ...

Har dog også haft lidt overskud til scrap :) Her er der taget en ny hello-die i brug.
Jeg stansede først ud i designarket som skulle danne baggrund, så det kom til at fremstå som negativ.
Derpå smurte jeg udstansningern med glossy accent og dryssede lidt guldglimmer i. IRL ser det bare vildt godt ud!


Så købte jeg også nogle lækre gammeldags trætelefoner til pynt da vi var på besøg hos Unik Scrap sidste lørdag, hvor der var 30% rabat på alle varer! Ellers er der brugt en die fra Memorybox under blomsten, og ikke ret meget mere.

Mange tak for dit besøg, og ha' en skøn kreativ weekend :)

tirsdag den 7. januar 2014

Just a note

Så fandt jeg inspiration i et par gamle dies ...


Pen og blækhus movers & shapers fra den evigt skønne og inspirerende Tim, en side fra en gammel bog, og en enkelt blomst med ny blad-die fra IO. Den store punchede strimmel midt i kortet er fra MS


Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig kreativ aften :)

mandag den 6. januar 2014

Ny die

Denne skønne ramme-die fra Memorybox var en af mine julegaver. Den skal jeg nok få brugt en del :)


Jeg har brugt en MS-hjørnepunch, bladdie fra Memorybox under rammen, 3 små MS-sommerfugle


Her i klyngen nederst gemmer der sig en lille prinsessekrone, blomst, bladdie fra IO og sommerfugldie fra Memorybox

Så er det nye år igang, og jeg startede arbejde igen idag. Konklusionen igår aftes var:
1 stk. skøn, dejlig lang juleferie på ialt 16 dage. Men det er også rart at komme tilbage på job til skønne kollegaer og 168 dejlige børn :)
Mange tak for dit besøg og ha' en god uge!

søndag den 5. januar 2014

Rigtig godt nytår ...

Hej - og godt nytår til alle :)

Jeg véd, der har været MEGET stille på min blog i MEGET lang tid, men ... 1000-vis af undskyldninger ligger klar (som ikke rigtig kan bruges til noget): travlhed, jul, udebleven scrapinspiration, bestillingskort, og meget, meget mere.

Men nu er jeg tilbage, og efter nogle skønne scrapjulegaver, og efterfølgende shoppingtur til både Picturing The World og Unik Scrap, så tror jeg scraplysten er vendt tilbage.

Her får I lige et par af de sidste julekort jeg nåede at lave i 2013.



Allerede igår fik jeg taget mine nyanskaffelser i brug, og lavede 2 kort, men dem må I se på et senere tidspunkt.

Ha' en rigtig dejlig dag, og mange tak hvis du er vendt tilbage og følger min blog igen :)