søndag den 10. februar 2013

Storproduktion

Har fået en bestilling på konfirmationskort til en dreng, og de kom til at se således ud


Jeg synes det er vigtigt at finde en god balance af "simplicity" og stadig gøre det specielt, når man skal lave så mange.


Jeg har brugt et stort cover-a-card-stempel med mursten, hvid sværte på sort karton. Dernæst en spellbinder-stjerne, og ovenpå den et tag, hvor der er punchet en stjerne i den ene ende, og påsat en lille spellbinderstjerne i den anden ende. Hvis man begrænser sin pyntelyst (!) til det lille smalle velourbånd som her, synes jeg godt der må komme bånd på til drengekort også. Til sidst er der stemplet "Invitation" og sat groft snor i tag-hullet.


Så er der bare tilbage at komme igang med 54 bordkort, og de bliver lavet efter nøjagtig samme opskrift, men dem må du vente lidt med at se - nu skal jeg lige ha' en pause hvor jeg laver lidt andet ;)

Tak for dit besøg, og ha' en dejlig fastelavnssøndag!

1 kommentar: