lørdag den 29. december 2012

Så er julen "afmonteret" ...

Hvad skete der dog ... sidste blogindlæg er lææææææææænge siden, og vupti var julen ovre, og nu sidder jeg her få dage før nytårsaften og fatter ikke helt, hvor alle dagene blev af.

Men det har været dejligt, hyggeligt, indbringende og skønt, og alt gik i store træk efter planen, så jeg klager skam ikke ;)

Her kommer lige en jule-toffifee


og et udpluk af mine til-og-fra-kort


Cover-a-card stempel med grantræer og en TH dådyr-die


Stempel med "god jul", spellbinder stjerne og QuicKutz julestjerne


Et lille juletræsstempel, igen en spellbinder stjerne og TH dådyr.

Det var alt for nu... Jeg håber du har haft en skøn jul, og så ønskes du et glædeligt, velsignet nytår, med tak for dine besøg på min blog i året der snart er gået!

fredag den 21. december 2012

Gine-engel

Havde på nettet set en TH-gine som var blevet forvandlet til en engel ... haps - den idé måtte jeg lige lifte - her på en Toffifee-æske ;)


Og SÅ blev det JULEFERIE :)))
Det bliver så dejligt! Masser af arrangementer - hyggeligt samvær med dejlige familiemedlemmer mange af dagene - og der er også udsigt til at ligge i sofaen med en god bog foran en dejlig varm brændeovn og bare råhygge :)
Så ønsker jeg ikke meget mere ... udover Verdensfred og et godt helbred for alle mine kære!

Rigtig glædelig juleferie.

mandag den 17. december 2012

Snemandssuppe

til mine nevøer og niecer ...



Og hold da op, hvor tiden sprinter afsted ... Jeg når slet ikke at scrappe noget som helst, og der er også længe mellem mine blogindlæg ... Nå - men jeg er netop blevet færdig med de sidste julegaver, så er dét på plads :)

Rigtig god aften og tak for dit besøg!

lørdag den 8. december 2012

Flere æsker

Jeg har lavet en del, så her kommer lidt mere Toffifee ...


De første 2 er stort set ens, bortset fra baggrunds-spellbinder. Og så synes jeg det er den flotteste, flotteste kronhjort ... ever ...


Og her er en æske med et par forskellige spellbinder-dies og banner - ikke så meget dér


Om lidt kommer min svigermor og bliver til imorgen, hvor min øvrige svigerfamilie også dukker op sammen med mine forældre + søster, hvor vi skal adventshygge alle sammen :)

Tak fordi du kiggede forbi, og god weekend.

onsdag den 5. december 2012

Toffifeeæsker

Jeg har lavet en del toffifee-æsker. Her får du et par stykker af dem:


Et skønt TH-juletræ med "sne"stickles på ovenpå spellbinder-die, nogle hjemmelavede bannere, Quickutz julestjerne og punchede iskrystaller. Det hvide baggrundspapir har været gennem Bigshot'en i en Cuttlebug embossingfolder.


Denne æske er der ikke så meget forklaring til ;)

Jeg håber du nyder december lige så meget som jeg...
Vi er en temmelig traditionsbunden familie, og traditioner er jo trygt, rart og frem for alt, genkendeligt, så jeg ser hvert år frem til en dejlig (omend også travl og til tider stresset) december. Jeg synes dog, at jeg for hvert år der går, bliver bedre og bedre til at nyde og glæde mig over alt det dejlige som julen jo bringer.

Tak fordi du kiggede forbi...

fredag den 30. november 2012

70 år

Så blev det weekend, og jeg har fået en bestilling på et fødselsdagskort til en 70-årig mand


Og så er der pyntet til jul, kalenderlys og adventskrans står klar, så julen kan bare komme an...

Jeg håber I alle får en dejlig julemåned med masser af hygge og glæde.

søndag den 25. november 2012

Tags

Og her kommer lidt flere tags


En ny-erhvervet MemoryBox-die med træ fra PicturingTheWorld og det skønne TH-dådyr på en baggrund af spellbinderdie


En MarianneDesign julekugle og punch med julegrene


TH-juletræ og kristtjørn-blad og "sneboldebånd" fra Rema1000!

Nu ønskes du en dejlig søndag - og god fornøjelse med sidste afsnit af "Forbrydelsen" i aften - glæder mig ...

fredag den 23. november 2012

Juletags

Jeg har lavet nogle tags i str. 6x11 cm, hvilket gør, at de ikke nødvendigvis kun kan bruges på gaverne under træet, men også er store nok til at kunne skrive en hilsen bagpå ifm alle de julebesøg man skal på i den kommende tid, hvor det jo flyver rundt med værtindegaver i alle mulige afskygninger ;)

Jeg vil på forhånd undskylde for de dårlige billeder - jeg håber du alligevel kan danne dig et indtryk af hvordan de ser ud ...!


En engel på lidt nodepapir, med en spellbinder-die imellem


2 helt fantastiske dies - en kane i forgrunden af det smukkeste snelandskab, og en iskrystal punchet i glitterkarton.

Nu er der bare at ønske rigtig god weekend - der kommer nok lidt flere indlæg i løbet af de næste par dage!

fredag den 16. november 2012

Jul

og fødselsdag i ét ...

For nogen tid siden fortalte en veninde, at hun hvert år til jul hænger en uro op, som jeg har skåret til hende for ca. 20-25 år siden...! Det er alligevel imponerende - både at den holder endnu, men især at hun stadig gider se på den. Sådan en veninde er sørme værd at forære sine hjemmelavede kreationer til...

Eftersom hun har fødselsdag en af de sidste dage i denne måned, besluttede jeg mig for at forny hendes julepynt, og jeg har derfor lavet dette til hende:


Jeg har set idéen til hjerterne hos ViviScraps, og synes de er vældig søde, så jeg satte 3 sammen til et ophæng. Hjerterne er MarianneDesign og her er de enkeltvis:


Et glansbillede og TH-juletræ med Frosted Lace Stickles


Et hjemmelavet tekstbanner og ligeledes hjemmelavet brad med engel i


Og til sidst en spellbinder-stjerne og et TH-dådyr

Øverst i ophænget har jeg pyntet med TH-kristtjørn-blade, QuicKutz julestjerne og julegrene fra en punch af ukendt mærke.

Nu håber jeg bare min veninde bliver glad for sit nye julepynt, som måske kommer frem hvert år til jul de næste 20-25 år ;)

Jeg deltager tillige i udfordringen hos CardAndScrap som vil se juleting

Mange tak for dit besøg, og ha' en skøn weekend!

torsdag den 15. november 2012

Det er de små ting...

... der gør livet stort ...


Var egentlig på vej i seng efter en indtil videre forholdsvis travl uge, men ville lige dele et kort mere med jer.

I løbet af de næste par dage vil jeg vise en lille julekreation som jeg skal give min veninde i fødselsdagsgave beregnet til at pynte som et ophæng.

Tak for dit besøg, og så er det snart weekend :)))

mandag den 12. november 2012

For fuld musik

Eller .... der er da i hvert fald et par nodenøgler som er blevet dyppet i lim og overhældt med Martha Stewarts små transparente kugler


Det er også en MS-punch som har lavet sommerfugleborten, og en spellbinder med "Happy Birthday"-teksten. Noderne er MarianneDesign, og papiret er MajaDesign.

Mange tak for dit besøg og ha' en skøn ny uge!

tirsdag den 6. november 2012

Kort

Godaften, og velkommen til endnu et kort på min blog :)


Jeg har brugt seam binding-bånd, helt lyst, men det er sprayet med lidt glimmermist så det har taget lidt brun vintage-farve. Pyntet med en lille hattenål.

Så har jeg brugt en free-download-fødselsdagstekst med den smukkeste skrift (husker desværre ikke hvorfra!) som er stanset ud på en lækker spellbinder-die.

Sommerfugleborten forneden er en MS-punch.

Papiret er MajaDesign.

Mange tak for dit besøg og eventuelle kommentarer :)


søndag den 4. november 2012

Bryllupsdag

... men ikke min egen ...

Dette kort blev lavet til mine forældres bryllupsdag. Og nej - det var IKKE sølvbryllup, men det var lige det sølv-agtige humør jeg var i den dag ;)


Jeg har stemplet baggrunden med 2 cover-a-card stempler. Først skyer og dernæst de nøgne grene med fuglene som passer så godt til denne årstid.

Kortet var sat ved en fællesgave fra os 3 søskende (med påhæng!) som symboliseres i de 3 nederste hjerter.

Mange tak for dit besøg, og jeg håber du har haft en god weekend.

mandag den 29. oktober 2012

Flere af slagsen

Her kommer 2 kort mere, med papir fra samme MajaDesign-serie som i sidste indlæg. Det er voldsomt lækkert.


Den søde lille pige er blot printet ud fra nettet og teksten på banneret skrevet på computer. Sommerfugl er MS-punch.


Det samme gør sig gældende her med billed og tekstbanner. Samtidig har jeg brugt spellbinders og noget dejligt bånd købt hos Anja PicturingTheWorld.

Og så har jeg lige været i biffen og set "Skyfall" ... DEN ER GO'!!!!!!!!!
(hvis man er til de nye Bond-film).

Mange tak for dit besøg og eventuelle kommentarer.

lørdag den 27. oktober 2012

Hjemme igen

Ja der har været temmelig stille på min blog hele ugen ... Det skyldes en skøn ferie i vidunderlige Prag :)
Vi tager altid på en efterårsferie til en storby, og Prag er absolut anbefalelsesværdig. Storhed og rigdom fra fordoms tid overmander én overalt!

Nå - men jeg har lige et par kort at blogge hvis du har lyst at se dem ;)


Ovenstående er ganske simpelt, men endte ud meget sødt, synes jeg.


Strimlen med "PostCard" er faktisk bagsiden af stregkoden på designerpapiret ... skønt at producenterne har valgt at gøre dem brugbare :)

Tak for dit besøg på min blog ... og jeg håber du også har haft tid og mulighed for at at være med til "knæk cancer". Det er vi pårørende i hvert fald dybt taknemmelige over, når det redder vores kære ...

lørdag den 20. oktober 2012

Juleornamenter

Disse skønne dies fra Marianne-design er jeg vældig glad for.


Jeg har først stanset ud i designerpapiret så der opstod "huller". Dernæst har jeg sat lilla karton bag designerpapiret så hullerne er ensfarvede, og endelig stanset ornamenterne ud igen, denne gang i hvid karton, som så er sat ned i hullerne.
En lille detalje, men temmelig stor effekt synes jeg :)

Papiret er nogle gamle rester fra sidste eller forrige år - kan ikke engang huske det ;)

Ha' en skøn, kreativ, weekend.

Flere kort

Så vil jeg lige vise et par kort jeg har lavet af en enkelt omgang - 4 ens men alligevel forskellige kort

Sommerfugl med masser af glitter, og det er der også i papiret


Lidt stickles i blomsterne forneden, og nogle dejlige citater


Mine spellbinder-banner som jeg er meget glad for ...


Og de er alle lavet af det skønne papir fra MyMindsEye


Tak fordi du kiggede forbi, og ha' en dejlig weekend :)

søndag den 14. oktober 2012

Pakker, pakker, pakker

Nu har jeg set disse julekort med pakkestabler på SÅ mange gange, så jeg måtte absolut også selv prøve, da jeg synes det er utroligt søde, og meget, meget enkle.



Der er lige den ene "krølle", at på én af bloggene (kan ikke huske hvilken) var "pakkerne" klippet ud i tykt pap/chipboard, og så pakket ind i rigtigt julepapir. Det valgte jeg at gøre efter, men brugte så noget tyndt designerpapir i stedet. Det giver en rigtig god 3-dimentionel effekt.

Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig søndag.

tirsdag den 9. oktober 2012

Udfordringsblog

Jeg har lige et enkelt julekort som jeg deltager med i 2 udfordringer


Det ene sted er hos Kortgleder hvor temaet er "lag-på-lag" og gerne nogle navngivne dies, og det andet sted er hos
MojoMonday hvor det er en skitse der skal følges.

Mange tak for dit besøg :)

mandag den 8. oktober 2012

Mere jul ...

... og flere nyerhvervelser :)


Det ses måske ikke så tydeligt på billedet, men jeg har faktisk brugt 2 af mine 3 nye cover-a-card-stempler: skyer og grantræer. Først er skystemplet sat på med svagt blå og dernæst grantræstemplet med forrest-grøn. Og så går den søde TH-hjort fra sidste indlæg også igen ;)


Og lige et kort mere - her er dog intet nyt - papiret er Ipis-design og stemplet er gammelt, stanset ud på en spellbinderdie.

Mange tak for dit besøg!

søndag den 7. oktober 2012

Julekort......!

Så er juleforberedelserne igang med dette kort som jeg fik lavet igår på Convention


Det er tillige mit bidrag til denne uges udfordring hos WaltzingMouse.


Jeg var som sagt til Scrapconvention igår i Lillebæltshallen i Middelfart. Sikke en dejlig dag! Mange dejlige, fristende, butikker, men først og fremmest dejlige mennesker som det var skønt at få snakket og hygget med.

Papiret er gamle ark fra Piondesign, stjernerne (som har fået grøn stickles i kanten) er nyindkøbte Sizzix-dies fra igår, TH-rensdyret er også sprit-nyt, og iskrystallen på rensdyret er en knap som har fået masser af glimmer. Stemplet er fra WaltzingMouse som efterfølgende er stanset ud på en Spellbinder-banner.

Tak for dit besøg og eventuelle kommentarer, og god søndag til dig derude...

mandag den 24. september 2012

2 x fødselsdag

Igår kom min søster og hyggescrappede lidt. Hun skulle bruge et kort til en kollega og dennes ægtefælle, men hun var SLET IKKE i scrap-mode, så vi fik i fællesskab lavet dette kort


Cameodamen fik en lille fin halskæde på


og nodenøglen fik lim og blev fyldt med det dejligste glimmer


Så lykkes det alligevel ;)

Mange tak for dit besøg og ha' en dejlig uge ...

søndag den 23. september 2012

Herrekort

Har været til svogers fødselsdag, og det blev dette tag som fulgte gaven.


Jeg har brugt TH-embossingfolder og TH-die med uret. Stakittet er en af de skønne, skønne dies fra MemoryBox.

Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig solskinssøndag!

fredag den 14. september 2012

50 år

Vi skal give en lille opmærksomhed til en skøn kvinde som bliver 50 ...
Det blev (igen!) en tag ;)


Jeg har punchet med MS skønne, skønne borderpunch, og prøvet noget nyt. Jeg satte pakketape bagpå, dryssede embossingpulver på, og brugte varmepistolen. Meget forsigtigt, for jeg var bange for, om tapen ville smelte, men det virkede fint :)


Og modtageren hedder Dorthe ;)


Papiret er det vidunderlige Prima: Songbirdcollection, en lille 6x6" blok.
Med ovenstående deltager jeg i udfordringen hos
PapirAvisen som vil se tag
Kortgleder hvor der skal bruges punch


Mange tak for dit besøg, og ha' en smuk weekend!

onsdag den 12. september 2012

Med kærlig hilsen...

Vil lige dele et kort med jer, som er lavet efter et super nemt OSH-fif, som jeg synes er rigtig godt


Og så sidder jeg faktisk stadig med et smil på læben, efter et super underholdende foredrag med Mads "Blærerøv" Christensen som vi har været til i Fredericia i aften. Han har altså nogle gode pointer ...

Tak for dit besøg, og ha' en god aften.

søndag den 9. september 2012

Mallorca

Sidste sommer var vi på Mallorca, og en af dagene var vi (som vi altid er, når vi er på ferie!) på heldagstur på vandet. Elsker simpelthen det skønne hav!


Dette LO blev til fordi jeg så en udfordring hos Hobbyboden og jeg kunne straks se mulighederne i dette billede. Hvid maling som skumtoppe/-sprøjt på havet, en sommerfuglmaske som flyver til himlen mistet med sol-rød glimmermist, og en boblemaske som er alle dråber/bobler i havet, mistet med den skønneste turkisblå farve som passer så godt til havet på de kanter ;)

Umiddelbart da jeg læste om reglerne tænkte jeg: "piece of cake"... men jeg skal da love for, at jeg er blevet udfordret, og det har voldt mig kvaler, og var absolut ikke bare lige at gå til. Man vil også på resultatet kunne se, at det SLET ikke er den genre som jeg plejer at begå mig i. Men det har været sjovt - det er jo altid skønt at komme lidt udenfor sin "comfort zone" - ellers er der jo ikke noget trygt at gå tilbage til, vel? :)

Tak for dit besøg, og ha' en dejlig søndag.